Køge Badminton Klub

Ravnsborghallen, Ravnsborgvej 3, Køge 4600, Denmark

Neuigkeiten

Velkommen til sæson 2022/23

Køge Badminton Klub 3. August 2022 um 16:38

Kære alle sammen,

Sommeren er ved at være forbi og vi står foran en ny, interessant, sæson. Meget sker i vores klub. Det syntes vi, at vi gerne vil informere jer om, så I ved, hvad der er i vente.

Udviklingsdag

I forbindelsen med sæsonafslutningen havde vi en udviklingsdag, hvor ca. 25 bestyrelses- og udvalgsmedlemmer, repræsentanter for motionshold, forældre, spillere, mv. var inviteret til at drøfte klubbens udvikling. Vi havde også inviteret en kompetent konsulent DGI til at styre os gennem dagen.

På forhånd havde bestyrelsen ønsket at det ikke skulle blive alt for flyvsk, men holde fokus på det mere handlingsorienteret. Jeg synes, at det var meget vellykket. Her er nogen af beslutningerne:

  • ”Et godt sted at være”- Ravnsborghallen, lokaler, klubben, den daglige trivsel, Padelcentret, Krohns Køkken, osv. Vi er i gang med dialogen med alle parter
  • Instruktion til motion fællestræning
  • Aktiviteter, ikke mindst med fokus på trivsel vil blive igangsat
  • Pigeprojekt – der er stemning for at etablere træning for vores dygtige piger. Det skal dog tilpasses den samlede træningsmængde
  • ”Vi skal i 3. division…”

Ny seniortræner

Det er en stor glæde at vi kan meddele, at vi har indgået aftale med en ny seniortræner, Rasmus Colberg. Det bliver spændende. Rasmus blev bedt om at fortælle lidt om sig selv. Her er hvad han skrev:

Kære ung-seniorer og seniorspillere i Køge Badminton Klub

Jeg har fået fornøjelsen af at være en del af trænerteamet i den kommende sæson. Det glæder jeg mig til!

Jeg har en bred erfaring som både træner og spiller. Jeg spillede i mine ungdomsår i Holbæk Badminton Klub. En tid hvor jeg ligeledes spillede på klubbens 1.hold

I forbindelse med at jeg flyttede til København for at færdiggøre min læreruddannelse skiftede jeg klub til Gentofte Badminton Klub. Her arbejdede jeg i perioden 2010- 2015 som ansvarlig ungdomstræner. Samtidig med min trænergerning var jeg aktiv seniorspiller i klubben. Her bidrog jeg som spiller på både 2- og 3 holdet i henholdsvis første, anden og tredje division.

Sideløbende med min trænergerning og læreruddannelse har jeg bl.a. uddannet mig som badmintontræner i Badminton Danmark Regi.

I 2013 blev jeg uddannet folkeskolelærer. Samtidig med mit lærerjob arbejdede jeg i flere år for Badminton Danmark som underviser og kursusleder på ungdomstræneruddannelsen og talenttræneruddannelsen.

Igennem min tid som badmintontræner og underviser har jeg været så privilegeret, at jeg har beskæftiget mig med alt fra mini-ton, begyndere, motionist og elitespillere på allerhøjeste niveau.

Grundet en travl hverdag med uddannelse, et krævende job og en dejlig familie, så er det desværre nogle år siden, at jeg har undervist som træner og spillet selv. Jeg har dog de seneste år deltaget med stor entusiasme ved min datters mini-ton træning i Gentofte Klub. Jeg føler dog, at jeg er et sted i mit liv på nuværende tidspunkt, hvor jeg er klar på at genoptage trænergerningen i et tilpasset omfang i første omgang. Det er noget jeg har savnet og jeg glæder mig til at komme i gang!

I dag der er arbejder jeg som pædagogisk leder på en stor distriktsskole i Ballerup Kommune. Det har jeg gjort siden 2017. Her har jeg det pædagogiske og personalemæssige ansvar for en stor gruppe medarbejdere bestående af både lærere, pædagoger og pædagogiske assistenter.

Sideløbende med mit lederjob læser jeg en Master i Public Governance på CBS. En uddannelse som jeg efter planen færdiggør i sommeren 2023.

Privat er jeg gift med Anne Sofie. Vi har Esther på 7 år og Sonja på 3 (snart 4). Vi bor i Gentofte lidt nord for København.

Jeg ser frem til en spændende og lærerig sæson med massere af sved på panden, læring og ikke mindst sjov.

Vi ses tirsdag d. 9 august”.

Det skal nævnes, at aftalen med Rasmus bl.a. indeholder træning hver tirsdag, en månedlig eftermiddag om søndagen samt to hele dages træning/træningslejr, f.eks. ved juletid.

En god sport…

Jeg bliver tit spurgt, hvorfor jeg synes, at badminton er en god sport. Det var ikke noget, jeg tænkte så meget over, da jeg var yngre, men efterhånden er det gået op for mig at badminton er en fantastisk sport. Og det er der rigtig mange grunde til:

  • Mestring af et slag = glæden ved at ramme fjerbolden godt
  • Bevægelse, benarbejde
  • Udholdenhed/kondition
  • Piger og drenge kan spille sammen, hele livet
  • Man kan spille både individuelle turneringer og holdkampe
  • Taktik (motion for hjerne J)
  • På alle niveauer lærer vores børn at klare sig under pres. Det kan bruges senere i livet
  • TV-sport/medieopmærksomhed
  • Dansk badminton er verdensklasse
  • Familiesport
  • Billig
  • God motion for alle, bare man har nogenlunde samme niveau, dvs er lige god eller mindre god

Træning

Sæsonstart er generelt i uge 32 med start mandag, den 8. august. Talenttræninger og Ørnetræning fra 1. september.

Vi lægger vægt på at have et relevant og tilpasset træningstilbud på alle niveauer, og at det skal være sjovt at gå til badminton. Alle vores trænere er uddannede og tilpasset træningerne. Der vil typisk altid være to trænere pr. træning.

På hjemmesiden www.koegebadminton.dk fremgår træningstider. Yderligere spørgsmål kan rettes til Linda Nielsen: ungdom@koegebadmitnon.dk

Badmintonskole

Traditionen tro starter vi sæsonen med vores Badmintonskole i den første uge i august. Der er i år 34 tilmeldte, som på den måde får kickstartet sæsonen. Det er vores dygtige trænere, som leverer varen!

Lidt senere på sæsonen kommer vores populære træningslejr. Mere herom senere.

Køge Festuge: Vi har brug for din hjælp.

Efter et par års pause skal der igen være Køge Festuge. I år fra onsdag den 31. august til og med lørdag den 3. september. Det er altså fire dage, og ikke 6 dage, som det plejer. Foreningerne i Køge inviteret til at hjælpe med diverse opgaver. Vi har også meldt os, ikke mindst fordi vi tidligere har tjent et pænt beløb. Det er faktisk rigtigt hyggeligt, også fordi der er musik til arbejdet.

Derfor har vi brug for din hjælp. Meld dig gerne til undertegnede, Steen Fladberg på steenfladberg@gmail.com eller Philip Randers på philip.randers@hotmail.dk. Vi vil så sørge for en god vagtplan J. Mange tak.

Køge Padel Klub

Som I sikkert ved er Køge Badminton Klub medejer af Køge Padel Center (sammen med Ravnsborghallen og Firmaidræt Køge). Vi åbnede fire nye baner før jul. Det går rigtig godt med masser, der spiller, stor opbakning for sponsorer, og mange aktiviteter, som igangsættes. Det skyldes ikke mindst, at det er et godt spil, som er nemt at komme i gang med.

For medlemmer af Køge Badminton Klub er der kr. 300 i rabat på årskortet.

Opstrengning af ketcher

Som nogen allerede ved har vi en service, hvor klubbens medlemmer kan få strenget ketcher op. Man aflevere sin ketcher på kontoret, og vil normalt få den tilbage samme sted og nyopstrenget ugen efter.

Talenttræning

Badminton Danmark har etableret talenttræning i Slagelse. Vi håber, at få nogen af vores dygtige spillere udtaget. Under alle omstændigheder kan vi glæde os over at vores ungdomscheftræner, Oliver Schlander, som også er diplomtræner, er valgt som en af de to trænere.

Kontingentopkrævning

I september måned udsendes kontingentopkrævning. Det kommer til at foregå via Resasport-app’en. Vi er ved at opdatere medlemslister og alle hold – så bare afvent til der kommer mere information. Eventuelle spørgsmål kan rettes til vores kasserer Charlotte Dysted på kasserer@koegebadminton.dk

I må alle sammen have en rigtig god sæson. Eventuelle spørgsmål kan rettes til den afdelingsansvarlige, jf. hjemmesiden, eller undertegnede.

Venlig hilsen, på bestyrelsens vegne

Steen Fladberg, formand

formand@koegebadminton.dk eller mobil 23328395

Weiterlesen...

Sommertræning

Køge Badminton Klub 6. Juni 2022 um 10:29

Hej Basis 2,

Vi tilbyder lidt ekstra træning op til klubmesterskab og sommerferie.

Der var flere, der ønskede at træne, selvom sæsonen er slut. Derfor vil der være træning tirsdag og torsdag fra kl.16:30-18:00.

Alt dette koster 150 kr. for at træne op til sommerferien. Betalingen og tilmeldingen sker via Resasport appen. Find det i kalenderen for datoen i morgen. Her ligger det som en aktivitet man kan tilmelde sig til.

Hvis der er nogle spørgsmål, er I meget velkommen til at skrive til Oliver på email o.schlander@gmail.com

Håber I har lyst til at deltage og give den gas med jeres holdkammerater.

Weiterlesen...

Årsmøde/Generalforsamling og seniorholdkampe

Køge Badminton Klub 25. März 2022 um 21:49

I morgen lørdag spilles to senior-holdkampe – kl. 13.30 er det vores ene herrehold mod Frederikssund-Frederiksværk. Og kl. 14.30 spiller vores 1. seniorhold kamp mod Slagelse.

Begge kampe spilles i Rishøjhallen / Køge Nord Sports Center.

Så kom og hjælp vores spillere med en super god stemning, så vi snupper 2 x 3 point i slutspillet.

Årsmøde/generalforsamling tirsdag 29. marts 2022 – lidt info

Udkast til årsregnskabet for 2021 er lagt på hjemmesiden (Fane: Om klubben – generalforsamling)

Regnskabet skrives ikke ud til omdeling på selve generalforsamlingen.

Programmet er som følger:

Kl. 18.00

Klubben byder på mad inden mødet (drikkevarer er for egen regning).

Tilmelding til spisning til formand@koegebadminton.dk senest mandag den 28. marts kl. 17.

Kl. 19.00

Forældremøde, Årsmøde og Generalforsamling

Efter generalforsamlingen står to padel-baner klar til frit spil (kl. 20.00 – 21.30) – så mød gerne op i sportstøj.

Sted: Ravnsborghallen

Vi ses 😊

Weiterlesen...

Ravnsborghallen, Ravnsborgvej 3, Køge 4600, Denmark
+4524222747
Kontaktiere mit Køge Badminton Klub